MLflyt 
- Vores flyttefolk klarer din flytning

Aarhusbiludlejning - Leje af personbiler

Girafbiler - Leje af flyttebiler, store og små

Gode råd Udskriv E-mail

Gode råd om selve flytningen.

Der er mange forskellige måder at flytte på. Du kan vælge at stå for det hele selv, eller du kan lade vores professionelle flyttefolk ordne hele flytningen, evt. med nedpakning.
Det første er selvfølgelig den billigste udvej, men det er også hårdt arbejde. Uanset hvordan du vælger at flytte, er det en god idé at planlægge hele forløbet, således at flytningen foregår så nemt som muligt.

Det behøver ikke at være en videnskab at pakke, men lidt orden og system samt nogle få grundregler, gør flytningen både nemmere og sikrere.

Flyttekasser er og bliver det bedste at pakke i, da kasserne er robuste og bygget til at klare vægten. Desuden kan de stables og er forsynet med håndtag, som gør transporten nemmere. En god regel er hellere at putte for lidt end for meget i sine flyttekasser. Det er derfor vigtigt at sørge for, at man har rigeligt af dem. Flyttekasser kan købes eller lejes hos MLflyt i Grønnegade 84.

Bøger er tungere, end man regner med. Derfor er det en god idé at blande indholdet i kasserne således, at en kasse ikke indeholder udelukkende bøger, men også f.eks. noget tøj. Det samme gælder for skrøbelige ting som porcelæn og glas. Her kan man med fordel blande porcelænet med eksempelvis klude, sengetøj, håndklæder, viskestykker og lignende, også selvom man forinden har pakket glas og service forsvarligt ind i nedpakningspapir.

Sæt mærkater eller skriv på alle kasser, hvad de indeholder, eller i hvilket rum de hører til i den nye bolig. Det gør det langt nemmere at dirigere flyttefolk og hjælpere de rigtige steder hen med tingene ved ankomsten til den nye bolig.

For at gøre din flytning så let som mulig, udlejer/sælger vi en række hjælperedskaber, som du med fordel kan bruge.

Flytte/klaver seler:
Har du et kalver, en stor sofa eller lign. møbel, så er det nemmeste at bruge et sæt seler.

Flyttehund:
En flyttehund er en plade på 4 hjul, der kan klare op til 300 kg. God idé til klaver, pianette m.m.

Sækkevogn:
En sækkevogn er god, hvis du evt. har langt fra din bopæl til bilen, eller hvis du bare gerne vil køre 2-3 kasser pr. gang.

Flyttetæpper:
Flyttetæpper er gode ved læsning af flyttebilen, imellem møbler, billeder og til bunden i bilen, så møbler lettere kan skubbes ind på plads.

Nedpakningspapir:
Bruges imellem service, porcelæn og lign.

Bobleplast:
Har du noget meget kostbart eller skrøbeligt, så er bobleplast en god idé.

Flyttekasser og bogkasser:
Kasser er det bedste at pakke ned i. Vi har de rigtige flyttekasser i den kraftige kvalitet samt bogkasser i god størrelse og kvalitet.

Se hele prislisten her.
 
 

 
Joomla Template by Joomlashack
Joomla Templates by JoomlaShack Joomla Templates